top of page
Børnehaveklasse

Børnehjørnet

En sund jord for små frø at spire i..
Den lille, private børnepasning på Christianshavn


Børnehjørnet er et lille pædagogisk tilbud i hjertet af Christianshavn. Vi bor klods op ad Københavns smukke volde, hvor vi er på tur hverdag, for at lege i og snuse til vejr og vind.

Vi hører under Københavns Kommunes
 storordninger under Privat Børnepasning.


I Børnehjørnet tilbyder vi en sund hverdag med nærvær og tryghed. En tæt kontakt mellem de 8 børn, vores team af 4 voksen og jer forældre. 

Børnehjørnet er et lille vuggestuetilbud fra "fars og mors skørter" til børnene fylder 3 år og skal videre i børnehaven


Vi vægter de små børns behov for en forudsigelig hverdag, krydret med udviklende leg såvel som støtte til at udvikle selvhjulpenhed.

Vi tilbyder en nærværende dag. Vi er i tæt kontakt hele dagen.


Kh Charlotte og team Børnehjørnet

 

En typisk dag i Børnehjørnet

 

Kl. 8.30

Vi åbner Børnehjørnet og byder børn og forældre godmorgen.


Samling, hvor vi synger.

Herefter en bolle og lidt frugt inden vi går på legepladsen eller går tur på Voldens vildnes.

Vi vasker hænder, sætter os til bords og spiser sunde, økologiske madder

Velbekomme, og der puttet efter behov

Efter lur eftermiddagsleg & frugt

Kl. 15.30 

Rummet vi lukker og siger på gensyn i morgen 15.45 (fredag kl. 15)

Hverdagen for små børn

Når vi arbejder med små børn, er det vigtigt, de oplever en høj grad af forudsigelighed i deres hverdag – derfor er dagene præget af genkendelighed, der samtidig byder børnene aldersvarende udfordringer.

 

Vi modtager børnene fra ca. 10 mdr. - 3 år og har dem hos os til de skal videre i børnehave.

Det er brugbart, at I læser informationen om Privat Børnepasning på KK s hjemmeside samt vores tillægskontrakt.
herefter er I velkommen til at kontakte os, hvis I vil skrives på vores venteliste.

Forældreudtalelser

Børnehjørnet er en omsorgsfuld og kærlig lille oase med kun 8 børn og 2 fuldtidspædagoger. Det giver masser af plads og tid til de enekelte barn med fokus på individuelle behov. Ligesom vi tit har oplevet at pædagogerne giver sig god tid til trøst og fuld opmærksomhed, hvis et barn er ked af det. Stemningen er varm og rolig, og pædagogerne sidder med lige der, hvor børnene er, om det er på gulvet eller rundt om bordet til frugt eller øko-frokost. Der er sanglege hver morgen og så er de ude på en gåtur hver eneste dag.

Det er et sted, hvor vores søn udvikler sig stødt i rolige omgivelser, og hvor kommunikation med forældre er uddybende, så vi altid kan følge med i vores søns hverdag. Ligeledes lytter de altid, hvis man har noget på hjertet, og der er tid om morgenen til lang aflevering.

Børnehjørnet emmer af tryghed og nærvær, og vi kan kun give vores varmeste anbefalinger

Christina og Tom, forældre til Max på 3 år.

...Og så vil jeg personligt gerne lige skrige:
Børnehjørnet ROCKS især hvis man vil have et hensynsfuldt og kærligt barn, der tror på sig selv, og give barnet en opvækst i et miljø med tid til egen udvikling, uden stress, men masser af opmærksomhed!
Et omsorgsfuldt alternativ til mors skørter, når det ikke kan være anderledes.

Stor hilsen herfra fra en lykkelig forældre
Susanne, mor til Emil på 1 år.

 

Det bliver med blødende hjerte at vi vinker farvel. Det har været det bedste, mest trygge og kærlige sted vi nogensinde har haft vores børn. Stedet emmer af nærvær og ro, og synes klart at jeg kan mærke en forskel på energien om eftermiddagen kontra efter en dag i normal vuggestue med larm og gang i den...

Louise og Jacob, forældre til Lykke på 2,5 år.

Priser, venteliste og tillægskontrakt

Pris

En plads i Børnehjørnet koster

10.500 kr./måned


I modtager tilskud fra Københavns Kommune, der i skrivende stund lyder på kr. 6.706,-


Betaling modtages forud og skal stå tilgængelig hver d. 1. i mdr.


Lukkedage og -uger

Vi holder lukket i uge 7 (vinterferie), uge 42 (efterårsferie), samt 2 ugers sommerferie i uge 29 + 30.

Faste lukkedage ved påske, kr. Himmelfart og mellem jul og nytår.

Yderligere udgifter Udover institutionsbetaling betales madpenge kr. 500,- pr. måned når barnet er indkørt. 

Depositum tilbagebetales, når barnet ‘hopper ud af Børnehjørnet’ for at begynde i børnehave. Ved udmeldelse før børnehave alder bruges dep. til at indkøre nyt barn.

Venteliste
Hvis I vil skrives på vores venteliste, er I velkommen til at kontakte os på 28 74 90 05


Ventelistegebyr kr 250,- indsættes på konto
nr: 4440 0010386683.

Opsigelse

I har 2 mdr. opsigelse i Børnehjørnet pr. d. 1. i måneden. Opsigelser kan ikke ske i feriemånederne juni og juli samt ml. 15.12 - 1.1

Tillægskontrakt

Download tillægskontrakten

Kontakt Børnehjørnet

Adresse

Kontakt os

Åbningstider

Overgaden Oven Vandet 4a, st. t.

1415 København K

Mandag til torsdag: 8:30-15:45

Fredag: 8:30-15

bottom of page